ssssssssss
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .


Friday, February 22, 2002


posted by K 4:30 PM
. . .


TIM TIMEBUSTER
Koncept

Dette koncept gælder for de afsnit af Tim Timebuster der ligger efter sept./okt. nr.
Det erudformet efter retningslinier fra Lisbeth m. Jacobsen Lego, Annmette Allerrup og Leif Kirkhoff Courage.


Forhistorien

Tim Timebuster og hans kæledyr aben Ingo, bor hos sin onkel Dr.Cyber, En temmelig distræt professor, der i mange år har forsket i tidsrejser. Sammen med Tim, der altid hjælper til i hans værksted, er Dr.Cyber netop blevet færdig med sit største projekt, en tidsmaskine.
Ved en fejltagelse kommer Tim til at trykke på startknappen og med et zapper Tim og Ingo af sted gennem tid og rum.
De lander i undervandsverdnen Aquazone, her redder Tim “The Hydronughts”, en gruppe dykkere der lever på havbunden. Som tak giver de ham deres nyeste opfindelse, en “mikrozapper”. Med denne dims kan Tim og Ingo nu zappe videre til andre verdner.
For vores to helte starter nu en tilsyneladende endeløs række action prægede eventyr, idet de konstant zapper fra univers til univers…

Karakterer

Tim Timebuster.
Tim Timebuster er en ganske almindelig dreng på ca. 12 år. Han er modig og deraf også meget eventyrlysten. Ofte kaster han sig ud i de mest faretruende situationer, men ikke uden frygt. Han er næsten altid klar over hvor farlig situationen er og ånder lettet op når han atter er i sikkerhed.
Tim er intelligent og temmelig kreativ. Han finder ofte på de mest utrolige redningsplaner, når alt ser sortest ud.

Han har ingen superkræfter eller overnaturlige evner. Man skulle ellers tro det, da han ofte flyver gennem luften pga. trykbølger fra eksplosioner eller heftige styrt ud over klipper, bygninger og lign. Han er også god til nærmest per intuition at sætte sig ind i hvordan rumskibe, maskiner og lign. styres.
Tim Timebuster er “sej” og kan godt blive lidt overmodig fra tid til anden, da han har meget selvtillid. Samtidig har han en høj moral og hjælper altid folk i nød eller tager de svages parti. Det er sjældent han laver narrestreger og han er næsten som en voksen over for aben Ingo ( der stort set altid laver ballade ).

Aben Ingo
Ingo er seriens humoristiske element ,han er en ballademager ,og er for det meste kun ude på at have det sjovt.
Der er næsten intet han er bange for, han har sjældent respekt for de selvhøjtidlige skurke de møder i serien. men kan dog i tilspidsede situationer godt have et lidt forskræmt eller nervøst ansigtsudtryk.
Ingo er meget nysgerrig og man ser ham ofte være meget interesseret af små dyr eller genstande som Tim overhovedet ikke ser.
Ingos bedste ven er Tim.
Gang på gang må Ingo redde Tim ud af meget farlige situationer, som regel gør han det dog på en sjov måde.
I hvert afsnit optræder en eller flere tegnede tankebobler fra Ingo der relaterer til den igangværende, ofte farlige situation, fra en humoristisk vinkel.

Skurkene.
Skurkene i serien har visse fællestræk. De er baseret på over klassiske skurke klicheer.
Skurkene leder ofte en gruppe af de onde. De er overlegne, magtbegærlige, selvhøjtidlige, og selv temmelig onde.
Skurkene fremtræder ofte meget truende og farlige. Man ser dem aldrig slå ihjel eller tilføje nogen svære skader, men det kan antydes at de har gjort det eller skal til det.


Seriens praktiske set up

Et afsnit i serien består af fire eller seks sider alt efter om det er det asiatiske eller det europæiske marked der er tale om.
Tim og Ingo befinder sig i en/et verden/univers i et forløb på seks sider, hvor efter de zapper videre til en ny verden.
Serien er fortsat , men er ofte tilrettelagt således at der i hver verden udspiler sig en afrundet historie, så en ny starter når de zapper videre til en anden verden.
De tager aldrig tilbage til gamle verdner og gamle figurer genses ikke i senere afsnit. Grunden til dette er, at serien er startet på forskellige tidspunkter i forskellige lande, så visse verdner og figurer er aldrig blevet introduceret til en stor gruppe af læsere.
Derudover gør det det også nemmere for nye læsere at komme ind i serien.



Historiestruktur og temaer

Hoved inspirationen til hvert afsnit er Lego produkterne og universbeskrivelsen. Ofte ændrer min skildring af verdnen sig lidt i forhold til universbeskrivelsen, men bibeholder den samme feeling.
I starten er der altid et resumé af forrige afsnit.
I univers beskrivelserne er der ofte beskrevet en konflikt imellem en ond og god gruppe. Tim bliver næsten altid en vigtig brik i konflikten, altid på de godes side.
Der er lagt meget vægt på underholdningsværdien. Således er der i hvert afsnit, en balance imellem de humoristiske situationer, og spændende action sekvenser. Ofte er der fokus på ansigtsudtryk.
Der optræder mange uvirkelige og fantastiske elementer i serien, taget fra produktbeskrivelserne og produkterne, bl.a. levende skeletter, rumskibe, drager, troldmænd, magi, mm. I den sammenhæng er det vigtigt at temaerne ikke bliver for okkulte, religiøse , politiske eller lign.
Hvert afsnit afsluttes altid med en cilff--hanger situation, og en “fortsættes i næste nr.” tekstkasse.
Når Tim og Ingo zapper fra en verden til en anden, bliver det ofte vist ved at de på et enkelt billede befinder sig et sted mellem verdnerne, et sted der ofte er tegnet temmelig syret. Dette er vigtigt for at adskille de forskellige verdner.
De benytter en mikro-tidszapper der kan placeres på et hvilket som helst fartøj, ved at aktivere startknappen bliver de med samme zappet over i en ny verden.


Produkterne

I hvert afsnit optræder altid to til fem ( til tider flere ) produkter fra det pågældende univers. Med mindre andet kommunikeres udvælger jeg produkterne, med fokus på de mest markante.
I tegneserien kan produkterne til tider mere end de funktioner, der er beskrevet i produktbeskrivelsen, fx. et spyd bliver brugt som lazervåben, undervandsfartøjer benyttes som timecruiser, eller produkterne bliver bygget om til noget helt andet. Der er dog tale om mindre tilføjelser og hvis de tilføjede funktioner ikke virker umiddelbart naturlige bliver de altid forklaret via historien.
Produkterne er altid tegnet så de er nemt genkendelige. Det betyder dog ikke at alle detaljer er med, tværtimod er de ofte meget forenklede netop for de skal optræde tydeligere i serien.
Mht. figurerne bliver der arbejdet meget frit med deres udsende i forehold til produkterne, for at de skal fremstå så levende som muligt i tegneserien.
Der bliver lagt vægt på at farverne matcher produkterne præcist, dog med undtagelse af at lysvirkninger på enkelte billeder kan give produktfarverne et andet skær.
Baggrundsstemningerne er for det meste baseret på den farveholdning der er lagt på æskerne.



Tegningerne

Tegnestilen er til dels baseret på den nye bølge af amerikanske superheltetegneserier, der lægger meget vægt på ekstrem action og tempo i siderne. Derudover er der tilføjet et cartony element der gør tegningerne mere børnevenlige.

Elementer der ikke optræder i serien.

Der optræder ikke andet lejetøj i serien, med undtagelse af Ingos tegnede talebobler, hvor der kan optræde visse typer klassisk legetøj Indtil videre har der bl.a. optrådt badedyr, strand skovle og lign.
Slik optræder ligeledes heller ikke, dog igen med undtagelse af Ingos tegnede talebobler.

Død og sygdom bliver for så vidt undgået, dog kan forkølelser, svimmelhed og lign. optræde. Ligeledes bliver blod undgået i serien.

Tims forældre bliver aldrig nævnt i serien.













Kim Hagen d.18-05-98





posted by K 4:28 PM
. . .


. . .